Information om holdstart på tømrer/tækkeruddannelsen, hovedforløb 3

Velkommen på H3.

Vi glæder os til, at du starter på DJH.

Mødetid

Den daglige undervisningstid er fra kl. 8.15-15.15. Fredag slutter undervisningen kl. 11.30.

Husk, at skolens værksteder er åbne døgnet rundt, men at der gælder særlige regler omkring at være i værkstederne efter endt undervisning. Find reglerne i appen.

Spisetid frokost

Kl. 11.30 i Store Bistro

pil til link djh Kontakt os inden du starter, hvis du har brug for Specialpædagogisk støtte (SPS)

Undervisningsmateriale tømrer og tækkemand

  • Værktøjskasse med værktøj, udleveres af mester ved uddannelsesaftale. (Har du ikke en uddannelsesaftale, kan du låne en værktøjskasse med værktøj mod et depositum på 500 kr.)
pil til link djhPå www.bygud.dk finder du liste over bogpakke og det værktøj som du skal medbringe

Fra H1

  • Ajourført logbog
  • Kode til elektronisk bogpakke
rygning 75px

Rygning

Skoletiden er røgfri fra kl. 8.00 til kl. 16.00.
Det betyder at du ikke må ryge, tage nikotinposer eller lign. i dette tidsrum, så længe du er tilknyttet skolen. Klik for mere info.

studiekort

Studiekort

Når du starter på DJH, skal du have et studiekort. Du får hjælp af din underviser. Dit studiekort kan bruges til nøglekort samt betaling i bistro og café, hvor du også kan tanke det op. Mister du dit kort, kan du få lavet et nyt i elevinfo for 100 kr.

sko

Påklædning

Når du arbejder i værkstederne, skal du bære sikkerhedssko! Det er desuden en god ide at bruge arbejdstøj, der tåler slid. Da vi er pålagt fra ministerierne højst at opvarme vores fællesarealer til 19ºC, anbefaler vi, at du iklæder dig varmt tøj.

laptop

Computer

Det er en fordel, hvis du medbringer din egen computer. Hvis du ønsker at anvende en af skolens stationære computere, skal du selv medbringe mus og tastatur. Din bærbare computer skal kunne køre Windowsbaseret software og have et opdateret antivirusprogram og styresystem.

 

AutoCAD

I forbindelse med undervisningen i tegningslære anvender vi programmet AutoCAD til at tegne konstruktioner. Den første måned modtager du undervisning og tegner på skolens computere.
Efter den første måned hjælper skolens IT-afdeling dig gerne med at få installereret AutoCAD. Hvis du har en Mac, skal du være opmærksom på, at du ikke kan anvende alle skolens programmer som eks. AutoCAD.

lommeregner

Brug af mobiltelefon

Mobiltelefoner må ikke være et forstyrrende element i undervisningen. Derfor er det ikke tilladt at bruge mobiltelefonen i undervisningstiden, med mindre at det er godkendt af din underviser.

Du må desuden ikke bruge din mobiltelefon til at fotografere eller optage andre uden deres samtykke.
forsikring

Forsikring

Vær opmærksom på, at DjH ikke har en forsikring, der dækker fx tyveri. Det er vigtigt, at du har en forsikring som dækker dine private ejendele, værktøj, computer m.m. Du kan låne et aflåseligt skab på DjH for et depositum på 100 kr.

lommeregner

App

Når du er på skolen, er det en god ide at følge med på skolens app: relesys. Her får du vigtige nyheder, du kan skrive med de andre på holdet og du kan se, hvad der er på menuen i bistroen. Se hvordan du kommer på appen her.

Skolehjem

pil til link djh Hvis du ønsker at bo på skolehjem, skal du udfylde en tilmelding hurtigst muligt og senest 14 dage inden du starter. Husk at aftale det med din mester, når du har en uddannelsesaftale.

Indkvartering finder sted dagen før første undervisningsdag. I din digitale postkasse får du besked om mødetidspunkt. (e-boks.dk el.  mit.dk) Vær opmærksom på, at vi tilbyder dobbeltværelser.

Prisen for kost og logi er 587 kr. pr. uge. Er du under 18 år, skolehjemsberettiget og uden uddannelsesaftale, er det gratis at bo på skolehjemmet. Du er skolehjemsberettiget, når du har mindst 75 minutters transport (inkl. ventetid) til nærmeste skole, der udbyder uddannelsen. Er du forsørger og skolehjemsberettiget, er det gratis at bo på skolehjemmet. Læs mere om reglerne for tilskud til at bo på skolehjem.

Guides:

pil til link djh Sådan kommer du på Studie+ og videre til TEAMS

pil til link djh Sådan opdaterer du dine kontaktoplysninger på Studie+

Malene Buus Lund, elevadministration

Malene Buus Lund, elevadministration

mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf.: 89 370 310
Kenneth Sjøberg Wolff, uddannelseschef

Kenneth Sjøberg Wolff, uddannelseschef

mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.,
tlf.: 89 370 260

Jette Marker Frederiksen, studievejleder

mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.,
tlf.: 89 370 251

Video fra tækkerne

SKOLEHJEM
GODSKRIVNING
BEFORDRING
SU
SPS
EFTER SKOLETID
FIND VEJ
FIND RUNDT